Referenceprogram og klinisk database vil sikre et hensigtsmæssigt patientforløb.
Databasen har åbnet mulighed for at dokumentere den kliniske aktivitet og vurdere om behandlingsresultaterne er på højde med de ønskede mål.
En række kvalitetsparametre som f.eks. overlevelse, morbiditet (sygdom grundet behandlingen), resektionsrater (antal opererede ud af alle syge), udredningstid kan belyses.
De deltagende afdelinger får dermed et instrument til løbende kvalitetsvurdering.
Databasen har som formål at registrere følgende konkrete delelementer:
- Overlevelse totalt og relateret til stadiefordeling, type, behandlingsmetode og behandlingssted
- Patientfordeling i Danmark
- Tid fra symptomdebut til kontakt til sundhedsvæsenet, fra første kontakt til henvisning til udredning, udredningstid, ventetid fra færdigudredning til behandling og behandlingstid
- Terapeutiske risikofaktorer
- Metodik anvendt til diagnostisk udredning
- Stadiefordeling i patientpopulationen
- Behandlingstype
- Behandlingsresultater
- Årsager til at patienterne ikke bliver behandlet
- Behandlingsrelateret morbiditet og mortalitet
Registeret skal desuden informere:
- De deltagende afdelinger
- Kommunerne og sundhedsmyndighederne
- Befolkningen
- Internationalt og samarbejde med tilsvarende registre i udlandet
- Dansk Lunge Cancer Gruppe
samt generere ny viden om lungecancer, og medvirke til udviklingen og gennemførelsen af videnskabelige projekter.