Komissorium

Baggrund

Screening for lungekræft med lavdosis CT scanning har vist sig gennemførlig både i Danmark, Europa, USA og resten af verden (1 ) og er ved at blive implementeret  i USA og Kina.  Målet om at opdage lungecancer i tidlige sygdomsstadier og dermed føre til en signifikant reduktion i dødeligheden af lunge kræft er dokumenteret dels i et stort randomiseret studie fra USA med 53.000 deltagere (NLST), som blev offentligjort i 2011  (2) , og et Hollandsk randomiseret studie med 16.000 deltagere offentliggjort i år (NELSON) (3) .  Reduktionen i lungecancer dødeligheden var i NLST  20 % og 26 % i NELSON studiet. I USA blev desuden observeret en signifikant reduktion i den generelle dødelighed på 6,7 % ( 2 ).

På denne baggrund anbefaler DLCG at der i Danmark iværksættes konkrete planer for tilbud om CT screening for lungekræft til personer høj risiko for at udvikle sygdommen.

Kommisorium

Screeningsgruppen er nedsat af Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og refererer til bestyrelsen i DLCG.

Gruppen skal på vegne af DLCG, udarbejde en Rapport (hvidbog) der kan danne grundlag for en anbefaling og beslutning om indførelse af CT screening for lungekræft i Danmark. Rapporten skal beskrive de hidtidige erfaringer med CT screening i Danmark og udlandet, og beskrive evidensen for de forventede fordele og ulemper ved CT screening for lungekræft.   Rapporten skal derudover beskrive: Hvem der skal tilbydes CT screening, den konkrete screeningsteknologi samt hvorledes udredning af positive og tilfældige fund skal ske, samt deltager undervisning og ryge stop hjælp og undervisning. Derudover vurdering af costeffektivtet af screeningsprogrammet og hvilke krav der skal stilles til de enkelte screeningcentre og til den nationale monitorering og kontrol af screeningsprogrammet.  Rapporten skal desuden beskrive en plan for hvorledes den konkrete implementering tænkes at foregå og hvilke resurser og forudsætninger der skal være tilstede.

Litteratur
1) Pedersen JH, Rzyman W, Veronesi G, D’Amico TA, Van Schil P, Molins L et al. Recommendations from the European Society of Thoracic Surgeons  (ESTS) regarding computed tomography screening for lung cancer in Europe. Eur J Cardiothorac Surg 2017; 411–20.

2) Aberle DR, Adams AM, Berg CD, et al. Reduced lung-cancer mortality with low-dose computed tomographic screening. N Engl J Med 2011;365:395–409.

3) Nelsson 2018 WCLC

4) Jesper Holst Pedersen, Jens Benn Sørensen, Zaigham Saghir, Øystein Fløtten, Odd Terje Brustugun, Haseem Ashraf, Trond-Eirik Strand, Signe Friesland, Hirsh Koyi, Lars Ek, Sven Nyrén, Per Bergman, Antti Jekunen, Eeva-Maija Nieminen & Tomas Gudbjartsson. (2017): Implementation of lung cancer CT screening in the Nordic countries, Acta Oncologica, DOI:  10.1080/0284186X.2017.1329592